Flere undersøgelser viser, at vi smider mere og mere mad i skrællespanden.
- Både private husholdninger[1] og i storkøkkener[2]
Dette notat giver eksempler på hvor meget energi der i et livscyklusperspektiv anvendes på 3 forskellige typer af fødevarer:
A - 1 kg skinke[3] går der ca. 60 MJ (MegaJoule)
HVIS en rest på 200 gram - (ca. 2 skiver) smides i skrællespanden
er det ca. 12 MJ der kasseres.
Omregnet til elektrisk energi svarer det til:
det antal kWh en 60Watt pærer forbruger på 55 timer
- eller det ental kWh en energisparepærer forbruger på 302 timer
B - 1 kg rugbrød [4] går der ca. 8 MJ (MegaJoule)
HVIS en rest på 200 gram - ca. 4 skiver smides i skrællespanden
er det ca. 1,6 MJ der kasseres.
Omregnet til elektrisk energi svarer det til:
det antal kWh en 60Watt pærer forbruger på 7 timer
- eller det ental kWh en energisparepærer forbruger på 40 timer
C - 1 kg kartofler[5] går der ca. 2 MJ (MegaJoule)
HVIS en rest på 200 gram - ca. 4 kartofler smides i skrællespanden
er det ca. o,4 MJ der kasseres.
Omregnet til elektrisk energi svarer det til:
det antal kWh en 60Watt pærer forbruger på 1,8 time
- eller det ental kWh en energisparepærer forbruger på 10 timer
[1] Det angivne energiforbrug på danske fødevarer. HVIS fødevaren transporteres rundt i Europa, vil energiforbruget (og CO2 emissionen) stige meget. – Se mit andet notat !
[2] Timerne er beregnet ud fra rapporternes LCA tal. Sammenligningen er foretaget ud fra det forbrugerne betaler på elregningen og ikke ud fra forbruget af primær energi.
[3] Weidema, Bo et.al (1995) ”Life Cycle Screening og Food products”, ATV
[4] Weidema, Bo et.al (1995) ”Life Cycle Screening og Food products”, ATV
[5] Kilde: Miljøstyrelsen (1996) Miljøbelastningen af familiens aktiviteter. Der er regnet med kartofler dyrket i DK, o med et stort udbytte pr. ha. – dette betyder at det ikke er de nye tidlige kartofler, men dem vi gemmer til vinteren ”gamle”
